lørdag den 8. juni 2013

Podcasting

Her er nogle af mine erfaringer med podcasting. Jeg har forsøgt mig en del gange med podcasts som et afsluttende projekt i et forløb i både engelsk og dansk - eksemplerne kan I se nedenfor.

Podcasting starter som lidt af en gimmick, men eleverne finder hurtigt ud af at det kan være seriøst. Eleverne arbejder i enten iMovie eller MovieMaker og de arbejder altid i grupper af 2-3. Tanken er at de skal udvikle et digitalt sprog og blive vant til at kommunikere deres viden digitalt. Subteksten er simpelthen bare at de får bearbejdet det materiale vi har gennemgået og får lavet et originalt og personligt projekt.

Der gives følgende rammer:
- ca. 3 min podcast
- titelblad med navne og disposition
- første projekt: kun et enkelt billedskift
- andet projekt: billedskift ca hvert 8. sekund + billedmateriale skal passe til voiceover
- emnet er fastlagt, men med mulighed for forskelligt fokus
- elever tilskyndes til at eksperimentere med deres egen formidlingsstil
- alle podcasts uploades på klassens youtube-kanal

Nogle fordele:
- Stille elever får mulighed for at blive hørt
- Tanker og analyser bliver lidt mere gennemtænkte
- Eleverne bliver tvunget til at omsætte tanker til et produkt

Nogle ulemper:
- Kræver tålmodighed i starten til at styre teknik. Derfor er det bedst hvis man tænker det som en længere proces og laver podcasts et par gange om året, og i 2. og 3.g er eleverne blevet helt fortrolige med teknikken.

Engelsk: diskussion af dystopisk fiktion


Engelsk- og fysikprojekt


Engelsk: digtanalyse


Dansk: analyse af nyhedskriterier

1 kommentar: